Program 3 - Ikke pakkerejse

Camino 3. Mozarabe

Cordoba-Castuera

Deltagergebyr Dkk: 2500,- 

I byen Castuera kan vi besøge byens største hus, som under borgerkrigen husede modstandsfolk. Alt i huset står som dengang i 30´erne og man kan næsten mærke personerne i huset endnu.


Dag 8 / 5km

Vi står tidlig op, for at tage toget til Merida. Byen er et overflod af spændende oldtidsminder fra Romertiden. Lad mig blot nævne nogle, Amfiscene, aquaduckt, længste bro, og mange andre spændende steder. Vi indlogerer os på et hotel for natten. 


Dag 9 / Tog/Bus/Fly

Tidligt op og med bus til Malaga lufthavn, med ankomst kl 11. Herfra kan du flyve til Danmark. Vandrerejsen er slut for denne gang. Ses vi mon på næste, tur næste år?

Dette er ikke en pakkerejse

Deltagergebyret dækker udelukkende turleder.

Nedenstående beløb kommer oveni.

Beløbene er kun vejledende:


Du køber selv flybillet

Du betaler selv undervejs for :

  • 8x Hotel/B&B                ca 2400,- kr
  • Måltider                         ca 1200,- kr
  • Transport i Spanien      ca  600,- kr
  •  Pilgrimspas                  ca 20,- kr.  

PROGRAM


Deltager antal: 10


Dag 1 Fly/bus/Tog

Vores fælles rejse starter i Malaga lufthavn kl 15:00. Vi tager toget/bussen til Cordoba, hvor vi indkvarteres på hotel i det gamle jødiske kvarter. Vi går ud og ser byen med dens charme og liv, og finder et sted at spise aftensmad i det hyggelige bymiljø.


Dag 2 / 21 km

Efter morgenmaden begiver vi os ud af byen, gennem forstæderne, over en lille forsømt romersk bro. Dagen i dag går op ad bakke, ud gennem et stigende terræn og over et bjergpas. I dag møder vi den højeste stigning på hele denne rejse. Stigningen er 250 m fordelt på 6 km. Stien snor sig mellem klippestykker, der er røde af jern, og der er tydelige spor fra romernes kobberminedrift i området. Når vi ankommer til landsbyen Cerro Muriano bliver det godt med et bad og en seng at sove i efter en god portion spansk aftensmad.


Dag 3 / 22 km

I dag skal vi vandre ad gamle veje og cykelstier, gennem miniskove af lavtvoksende træer, der som i et eventyrland er behængt med guirlander af lav på grenene. På vores vej er der mulighed for at stoppe op i de små landsbyer og få en kop kaffe, inden vi begiver os ud på stierne igen. I området passerer vi ruiner fra Muselmantiden. Nu går det opover, indtil vi når den lille landsby Villaharta, der ligger på kanten af et naturreservat.


Dag 4 / 22 km

Dagen byder på vandring gennem natureservatet. Her i den andalusiske morgen dufter der af timian og kamille langs grusvejen. Vandringen går først på dagen i bakket terræn og senere over fladere områder. Flere steder kan man være heldig at se de sorte grise, som området er kendt for. Svinene exporteres herfra som Jamon Iberico (skinke) til hele verden. Der er ikke indkvartering herude i vildmarken, så vi bliver kørt  til byen Alcaracejos hvor vi overnatter på hostal.


Dag 5 / 25 km

Denne dag byder på let markterræn. Jeg kalder dagens rute for husdyrruten, for her møder vi gæs, ænder og høns. Under de store ahorntræer kan vi igen se de sorte grise, som leder efter føde. Der er dog ikke megen skygge at finde i dag. Måske ser vi også gedehyrden og hans hund. Hele dagen vandrer vi på grusstier og skal passere et par små vandløb. Stensætninger, markpæle af granit og bunker af sten på markerne præger billedet i dag. For området er et gammelt stenbrud og sten er gratis materiale her. Ved ruten tager vi det sidste hvil ved et rekreativt område med borde og bænke og skygge. Herfra er der ikke langt til byen Hinojosa del Duque, hvor vi sover på Hostal.


Dag 6 / 32 km

Foran os ligger turens længste strækning. Det er dagen, hvor du får brug for, at kunne motivere dig selv og vise pilgrimsånd. Det er også dagen, hvor vi skal gennem en flod, som til tider er tørlagt, men andre gange er der vand i, så vi må vade gennem med bukserne smøget op. Til gengæld kommer vi på den anden side til en smuk udsigt over floddalen. Heroppe står det hvide pilgrimskors, som tegn på mange århundreders pilgrimsfærd. Den sidste strækning ind mod byen, kan være dræbende især hvis solen er varm. Men når man ser byen Monterubio fyldes man med stolthed over, at man har gennemført ruten og det man satte sig for.


Dag 7 / 20 km
Efter gårdsdagens sejr, føles det let at tilbagelægge dagens etape, som må siges at være ukompliceret. Vandringen går gennem olivenmarker så langt øjet rækker, lige til vi tæt på byen Castuera, finder afveksling af små kolonihaver opdyrket blandt andet med majs og solsikke.

Spanien

Camino 3 Mozarabe

20-32 km

Pr. dag

150 km

Total afstand

250 m/ 6 km

Stigning/ km

18'C

min.

26'C

max.

80 km

120 km

180 km

0 km

Copyright Travelonfoot @ All Rights Reserved