Program 4 - ikke pakkerejse

Deltagergebyr Dkk: 2500,-

Camino 4. Mozarabe

Castuera - Mérida



Dag 7 / Merida på egen hånd

Merida blev hovedstad i den romerske provins Lusitanien, og blev en af de vigtigste byer i Romerriget. I Mérida er der meget at se: der er flere spor af den romerske arkitektur, end i nogen anden by i Spanien. Byen lå på den vigtigste kommercielle rute, sølvvejen. Denne faktor, og at byen lå ved floden Guadian, muliggjorde den blomstrende vækst af byen for totusinde år siden. I dag har byen igen karakter af transportmæssigt knudepunkt, hvor Madrid, Sevilla og Lissabon kan nås af motorvejen. Vi må ikke glemme at gå ud i den lune aften og få et godt Spansk måltid mad, denne sidste aften i Spanien.


Dag 8 Tog/bus/Fly

Denne vandrerejse er for denne gang slut. Vi forlader Merida tidlig om morgenen med offentlig bus/tog til Madrid hvorfra vi flyver til Danmark.Vi bruger hele dagen på at rejse gennem de byer vi har vandret i den seneste uge. Vi siger tak for denne gang.


Dette er ikke en pakkerejse

Deltagergebyret dækker udelukkende turleder.

Nedenstående beløb kommer oveni.

Beløbene er vejledende.


Du køber selv din flybillet

Du betaler selv undervejs for: 

  • 7x Hotel/ B&B                  ca 2400,-kr
  • Måltider                            ca 1200,-kr
  • Transport i Spanien         ca 600,- kr
  • Pilgrimspas                      ca 20,- kr


PROGRAM


Deltager antal: 10


Dag 1 Fly/bus/Tog

Vores fælles rejse starter i Malaga lufthavn. Vi tager toget/bussen til Castuera, hvor vi indkvarteres på Hostal, spiser aftensmad, før vi går til ro.


Dag 2/ 24 km

Castuera- Campanario

Vi følger rute GR-115 ad den lange grusvej, hvor der stort set ingen træer vokser. Som afveksling på turen, passerer vi en gammel station, som er bygget om til herberg. Frokosten indtager vi under et nøddetræ, hvor der er tydelige spor efter de pilgrimme, som vandrer samme vej mod Santiago de Compostella. Dagens sidste strækning går op over nogle bakker ind i byen Campanario. Her er der rig mulighed for at købe mad og drikke til morgenmaden og madpakkerne i morgen. Vi skal sove på byens gamle station, som nu ligeledes fungerer som herberg/hostal.


Dag 3 / 29 km

Campanario- Don Benito

Strækningen i dag er blandt de mest særprægede. Vi går bogstavelig talt midt i et jernmineområde, hvor der er udvundet jernmalm tilbage i romertiden. I dag kan man stadig se indgangene til de enorme miner, som var i drift helt frem til midt 60erne. Nu er der kun gamle, forfaldne huse tilbage. Dagens højdepunkt er en høj midt i landskabet, hvorpå en landsby snoer sig rundt om toppen. Her hviler vi os og nyder udsigten over det flade landskab. Lige som vi har vænnet os til landskabets monotoni, entrerer vi byen med dens larm, og finder vores hotel. 


Dag 4 / 20 km

Don Benito-St Amalia

Meddelin er et godt eksempel på, hvad denne region har gennemgået af forandringer og krige de sidste 2000 år. Byen er kendt for sin bro, et mesterværk som dateres til Romertiden. Vi kunne fordybe os her længe, men vi må jo videre, så vi flytter fødderne ud over stepperne igen. Landskabet tager en drastisk ændring fra jernmineområdet. Her dyrkes alle slags grønt i bede, omringet af rindende vand i kannaler, som de har gjort det i årtusinder. Efter dagens vandring trænger vi til at hvile os på byens Hostal, som ligger midt på Plazaen i den lille st. Amalia.


Dag 5 / 22 km

St. Amalia - St. Pedro de Merida

I dette frodige landbrugsområde går vi ud mellem majsplanter og andre afgrøder, og kan høre flodens rislen lige ved siden af. Store Eucalyptus træer dækker brinkene ned til vandet, og giver liv til fugle og krybdyr. Denne skønne scene afbrydes brat af en larmende landevej, som vi skal gå på et stykke tid, inde vi slår ind på en gammel vej, hvor freden atter sænker sig. Vi overnatter på et Motel i udkanten af Merida.


Dag 6 / 18 km

St. Pedro de Merida - Merida

Det er altid mærkeligt når man næsten er i mål. Vi har pludselig mange kræfter og dagens få km virker overskuelige. Der går da heller ikke lang tid før forstaden dukker op og vi bydes velkommen med skrift på væggene: "buen camino". Gule pile viser vej forbi Circo Romano og  Aquaducto de San Lorenzo lige ind i hjertet af Merida. Vi finder vores Hotel og har tid til at se nærmere på byen Merida




Spanien

Camino 4 Mozarabe

18-29 km

Pr. dag

120 km

Total afstand

250 m/ 3 km

Stigning/ km

18'C

min.

26'C

max.

60 km

80 km

120 km

0 km

Copyright Travelonfoot @ All Rights Reserved