Program - Hærvejen 1 uge

Pris: fra 900,-DKK

PROGRAM - Hærvejen

Viborg - Jelling


PROGRAM


Dag 1/ 11km

Vi mødes i Vor frue Domkirke i Viborg. Turen startes med en gudstjeneste, hvorefter vi spiser madpakker i kirkens cafe. Så går turen 11 km gennem delvis skov og hegn ud til Hald Hovedgård tæt på Hald sø, hvor vi sover.


Dag 2 / 21 km

Dagen byder på 21 km s vandring til Herberg i Thorning. Etapen er både smuk og udfordrende. Dollerup bakker kan få selv en garvet vandrer til både at tabe pusten og forundres over den natur der her er formet. Vi kommer igennem Skelhøje hvor der er indkøbsmuligheder til dagens madpakke. Plantagen Stendal som blev anlagt i 1788 bliver vores sidste naturlige ”katedral” inden målet.


Dag 3 / 21 km

Når vi kommer tilbage på Hærvejssporet, bliver vi mødt med historiens vingesus. Her ved Kong knaps dige blev fordums pilgrimme, spærret vejen på deres videre færd, indtil de kunne gøre rede for deres færd. Det slipper vi for, og kan frit vandre ned mod Herberg Kragelund, hvor dagens etape ender.


Dag 4 / 17 km

Udsigten over Bøllings sø, et eldorado for fugle og fisk og mennesker. Medens svanerne glider forbi, kan vi trygt begive os til Septrup, forbi Tollundmandens findested, et dansk bjerglandskab med et terræn der rejser sig næsten 80 meter fra vadestedet, forbi en Tippy lejer og den sidste bakke op til Herberg Møllegården.


Dag 5 / 18 km

Vi føres gennem ”sandflugtens land”, med de særprægede klitheder. Indhyllet af lyng, revling, græs og enebærbuske er sandet i dag fanget. Vi tager en afstikker og følger Cykel stien ind til Vrads købmand og Vrads kirke, inden vi igen begiver os afsted over Galgebakke og Tingdalssøerne mod Nr. Snede, hvor vi sover på Bondegårdsferie Nørhoved


Dag 6 / 17 km

Fra dette dejlige sted, vandrer vi sydover, over Skjern Å, tæt forbi vandskellet med Guden åens udspring. Vi går tørskoet på et fredet Hærvejsstrøg med grusveje og hulvejsspor gennem det krogede Tinnet Krat hvor det emmer af historie. Hvis vi kan rumme mere i dag, passeres Ø. Nykirke som har været vejfarendes sted hvor man fandt styrke blandt andet fordi Skt. Peders kilde ligger lidt øst for kirken. En gammel vejsten med årstallet 1856, fortæller om Hærvejens betydning op i midten af 1800- tallet. Overnatning på skolen i udkanten af Kollemorten by.


Dag 7 / 19 km

Efter en god nat søvn og hvile venter os 19 km, hvorom der ikke er meget at skrive. Kongernes Jelling derimod kræver lidt tid, og en frokost på et af byens cafeer er heller ikke så tosset endda. Vi besøger Jellinge stenene, museet og kirken inden vi tager behørigt afsked med hinanden.

     Prisen inkluderer:

  • Startgebyr 900,- kr for 5 sammenhængende datoer
  • Pilgrimspas
  • Undertegnede som turleder


     Herudover har du følgende udgifter:

  • 100,-kr pr påbegyndt dato ud over de 5 datoer.
  • 100,-kr pr overnatning. (5´forhøjet pris)
  • 150,-kr pr dag i fælleskasse til kost
  • Transport til og fra dit startsted

     

     

Danmark

Hærvejen  / Tur 1

10 m/ 2 km

Stigning/ km

11 - 30 km

Pr. dag

9'C

Laveste temp.

298 km

Totale afstand

28'C

Højeste temp.


24 km

63 km

298 km

208 km

Copyright Travelonfoot @ All Rights Reserved