Artikel - Caminoen blev en øjenåbner

Copyright Travelonfoot @ All Rights Reserved

Dina Schmidt har gået adskillige pilgrimsture og arrangerer i dag selv pilgrimsrejser til både Japan og Spanien. Det er hendes ønske at give deltagerne mod på livet, ligesom hun selv fik, da hun for fire år siden sagde sit arbejde op for at reflektere over tilværelsen.

 

Interview med Dina Schmidt, pilgrimsvandrer

For fire år siden sagde Dina Schmidt sit job op som forpagter af en campingplads på Fyn. I mange år havde arbejdet fyldt meget af hendes tid, for hun holdt stort set aldrig fri. I stedet for nu at lægge sig på sofaen, besluttede hun sig for at rejse til Spanien og gå pilgrimsruten Caminoen.

”På det tidspunkt havde jeg brug for at komme lidt væk og gøre noget godt for mig selv. En del af forklaringen var også, at jeg blev gift som 19-årig og fik børn ret hurtigt derefter, og nu stod jeg pludselig midt i livet og skulle finde mig selv igen,” fortæller 51-årige Dina Schmidt fra Glamsbjerg på Fyn.

 

Nonne og udbrændt pinsepræst

Og Dina Schmidt er langtfra den eneste, der har fået smag for pilgrimsvandring. Selvom pilgrimsvandring er en ældgammel tradition, har det i de seneste år fået en renæssance, og mange danskere rejser til Spanien og andre lande i ønsket om at holde en pause fra den fortravlede hverdag og i stedet hellige sig stilheden og eftertænksomheden.

Dina Schmidts forberedelser til Caminoen gik i gang i slutningen af september 2009. Hun gik mange ture i området på Fyn for fysisk at træne kroppen op til turen, og i maj 2010 rejste hun så seks uger af sted. Alt var minutiøst planlagt hjemmefra, men alligevel fik hun uventet følgeskab af omkring 10 andre vandrere fra hele verden. Og nogle af dem har hun stadig kontakt til i dag, deriblandt to kvinder fra Østtyskland, en kinesisk mand i 50’erne, som rejste med en tysk kvinde på 25 år, en tysk mand fra Kiel, en sydamerikansk udbrændt pinsepræst og en nonne.

”Det ender hurtigt med, at man taler om nogle meget dybe ting sammen, fordi man på sådan en tur har en fælles forståelses- og referenceramme. Vi går alle mod det samme endemål i Santiago, og det kan sammenlignes lidt med at spille på det samme fodboldhold i ti år. Vi har et eller andet tilfælles, som binder os sammen,” siger Dina Schmidt.

 

Særligt en af de forbipasserende gjorde stort indtryk på Dina. En japansk turist inviterede hende med på en pilgrimsvandring i sit hjemland! Hun tog udfordringen op og rejste efterfølgende med sin mand til Japan for at gå pilgrimsruten med japaneren som guide. Denne buddhistiske pilgrimsrute er en 1.200 kilometer lang rute, hvor man passerer 88 buddhistiske templer og paladser, men Dina Schmidt og hendes mand nøjedes med at gå 200 kilometer af ruten. Turen gjorde stort indtryk på dem begge:

”Da jeg spurgte min japanske ven, hvorfor han aldrig siger nej, når jeg spørger om noget, smilede han og sagde, at det ord ikke findes på japansk. De sætter altid sig selv til sidst og gør, hvad de kan for at hjælpe andre mennesker. Det er et kodeks, vi synes, vi har i vores kristne verden, men dernede lever de det virkelig ud. Den tur og de efterfølgende ture på Caminoen har været en øjenåbner for mig og givet mig indsigt i og forståelse for forskellige kulturers rigdomme. Det har gjort mig opmærksom på, at vi skal åbne op og lære andre at kende, og det har været dybt bevægende,” siger Dina Schmidt.

 

Siden 2010 har hun selv arrangeret pilgrimsrejser til både Caminoen og Japan, for hun fik så meget smag for det, at hun ønsker at give andre muligheden for også at komme af sted. Og fremover vil hun arrangere turene til Caminoen i samarbejde med Unitas Rejser.

 

Spanierne går bodsvandring, japanerne går taknemmelighedsvandring

Der er ifølge Dina Schmidt store kulturelle forskelle på at gå pilgrimsvandring i Spanien og Japan. Ruterne har hver deres religiøse afsæt, hvor Spaniens bunder i kristendommen, mens Japans er buddhistisk.

Begge lande har en mange hundredårig lang tradition for pilgrimsvandring, men bevæggrundene er vidt forskellige.

Oprindeligt blev Caminoen brugt som en bods- og afladshandling, hvor man skulle sige undskyld til Sankt Peter, himlens dørvogter, mens en præst piskede dem, der blev grebet i utroskab eller lignende.

Også i dag bærer spaniere, der går Caminoen, videre på arven og jamrer ifølge Dina Schmidt. I Japan derimod er traditionen en anden. Her har pilgrimsruterne været brugt til takke- og taknemmelighedsvandring. Ved at gå pilgrimsvandring giver japanerne noget af det tilbage, som de har fået gennem livet.

”Og så er der alle os andre, der vandrer rundt dernede, fordi vi har alle mulige andre grunde. Jeg har mødt rigtig mange på ruterne, som går med tankerne om at blive skilt fra deres ægtefælle og derfor bruger turen til at tænke over deres situation. Engang mødte jeg en canadisk mand, som brugte turen til at overveje, om han ville overdrage sin virksomhed til sønnen eller nevøen,” siger Dina Schmidt.

Hun lægger stor betydning i møderne med de mennesker, hun møder på pilgrimsturene, men en anden vigtig faktor er landskabet og omgivelserne. Det er ikke uden betydning, hvordan naturen er, og hun sætter pris på at gå og nyde den uden at snakke alt for meget med de andre rejsende.

 

Landskabet er som livet

”Der er meget smuk natur, men der er også nogle kedelige landskaber. Når jeg går, vælger jeg at se det sådan, at livet er på samme måde. Nogle gange må man gå gennem noget, som er dødssygt og mindre kønt, men når man fortsætter, kommer der igen noget smukt, og sådan har jeg det også, når jeg vandrer. Jeg oplever ikke helheden, når jeg ikke også går gennem det kedelige landskab.”

Landskabet er klart at foretrække frem for landsbyerne, mener Dina Schmidt. På turen i Japan fravalgte hun de dele af ruten, der gik gennem byer.

”I byerne bliver jeg forstyrret i mine rytmer og tanker, men på landet oplever jeg den totale stilhed og koncentration. I byen fokuserer jeg på, hvor grimme mine sko er, men i naturen er det fuldstændig ligegyldigt. Der handler det blot om, at tøjet skal fungere,” siger Dina Schmidt.

 

Dinas gode råd til pilgrimsturen:

 

Træning

En uges pilgrimsvandring kan de fleste klare, men det kræver forberedelse hjemmefra. Start cirka tre måneder før afrejse. Det gælder om at starte blidt op og for hver uge øge træningen, så blandt andet væsken i knæene langsomt øges til at kunne klare den belastning, de udsættes for. Start derfor med i de første tre uger at gå fem kilometer hver anden dag, hvorefter en af dagene sættes op til 10 kilometer i de følgende to uger. De sidste uger sættes længden op til 10 kilometer tre dage om ugen.

 

Pakkeliste til rygsækken

Pak mindst muligt og pak efter din kropsstørrelse. Tænk på, at det hele skal bæres i din rygsæk under hele turen. Seks kilo er det maksimale, Dina Schmidt selv har med i rygsækken til en uge, men hun pakker det i en rygsæk, der kan rumme 30 liter.

PILGRIMSRUTER